Ordet ‘gåafstand’ er lidt et underligt udtryk. Såfremt der ikke er forhindringer i vejen, der ikke kan forceres, så som eksempelvis vand, er alting jo sådan set indenfor ‘gåafstand’. Det afhænger jo bare af, hvor lang tid, det tager.
Santorini er med sine godt 70 km2 måske ikke verdens allerstørste feriemål, men da øen i al væsentlighed er halvmåneformet, er der dog tale om nogen afstand. Hvis vi for dette formåls skyld bliver enige om ca. 20 km længde og antager at en frisk person skyder en gennemsnitlig marchhastighed på 5 km i timen, er der altså mindst 4 timers pausefri, frisk gang fra den ene ende til den anden. Men skal man fra spids til spids, er det snarere det dobbelte. Nej, lad apostlenes heste i stedet betjene pedalerne i en bil, så går det immervæk hurtigere. Så kan man i stedet gå rundt omkring ved bestemmelsesstedet.
Nu er det jo de færreste, som medbringer deres egen bil på flyrejsen – tanken falder vel umiddelbart kun på statsoverhoveder og saudiske prinser – hvorfor det er en velsignelse at billeje er så udbredt som det er ved europæiske feriemål. Santorini skiller sig ikke negativt ud i denne forbindelse – dog skal man være forberedt på at udlejningsselskaberne hedder noget andet, end man er vant til. Se efter skilte med ‘car rental’, så går det nok.
Der er i princippet fire måder at arrangere billejen på: Enten booker man bilen samtidig med at man bestiller rejsen. Det er dog langt fra alle, der er så fremsynede – desuden er det ofte sådan at man inden ankomsten slet ikke har nogen tanker om at ville bevæge sig rundt i bil, på sin ferie. Det er i øvrigt også så langt den dyreste metode. Når man så er ankommet, og det går op for en, at det vist alligevel kunne være ganske fikst at være selvbefordrende, kan man jo trisse hen til hotellets reception og bede dem arrangere sagerne for sig. Men det er så den næstdyreste metode – og hvorfor skulle man gøre alt, hvad man kan, for at gøre tingene så dyrt som muligt? Det er bedre at kontakte udlejningsfirmaet direkte. Der ligger normalt brochurer for disse selskaber på alle hoteller, restauranter osv., ligesom mange har kontorer flere steder på øen. Sidst er der muligheden for på nettet at benytte sig af et af de mange internationale biludlejningsselskaber der arrangerer billeje overalt i verden. Her vil det også ofte være muligt at finde nogle gode tilbud på billeje.
Når talen er på det med økonomien, er det her som alle andre steder: Jo større eller mere specielt, desto dyrere. En bil i det, der efterhånden ikke helt med rette kaldes ‘mikro’-klassen, dvs. en Chevrolet Matiz eller en Kia Picanto, kan lejes for ca. 30 Euro pr. døgn. Men har man anderledes hang til størrelse og træk på alle fire hjul, kan man med en Toyota Land Cruiser sige farvel til 10 gange så meget for den samme periode. Om det så er det værd, må komme an på en personlig vurdering. Dog skal det nævnes at der i denne ende af verden er meget langt mellem biler uden aircondition-systemer, selv i de allerbilligste modeller. Har man én gang siddet med tungen ud af halsen i 30 graders varme – eller mere – i en bil, hvor den friske luft bestod af træk i nakken og vildt hår, er A/C som sendt fra guderne.
Sørg for at billejen som minimum inkluderer de følgende elementer: Aircondition, ubegrænset kilometerantal, ansvarsforsikring og 24-timers havariservice. Gratis levering/afhentning til/fra lufthavn/hotel/andet vil være en handy bonus. Det er ikke på feriens sidste dag at man har lyst til at bruge tid på at suse rundt og aflevere udlejningsbiler – og har man en udlejningsbil, som man frit kan aflevere i lufthavnen, er man heller ikke afhængig af hotellets lufthavnsbus, men kan gøre tingene efter sin egen tidsplan.