Byer og Områder

Byerne på Santorini hører til blandt de smukkeste byer i Grækenland. De mest kendte byer på på Santorini er Oia og Fira, begge placeret højt oppe på kanten af det store caldera med en fantastisk udsigt udover dette. Santorini rummer også mange andre spændende byer. Nedenfor finder du en liste over de mest interessante byer og områder på Santorini.

Fira set fra havet
Fira:
Hovedbyen på Santorini. Fira ligger smukt placeret på kanten af det enorme caldera.
Det er også i Fira, du finder øens bedste shopping muligheder.
Fira har også flere interessante museer.

Mølle i Oia
Oia:
Byen er især kendt for sine helt fantastiske solnedgange. Snyd ikke dig selv for en aften i Oia for at opleve Santorinis flotteste solnedgang.

Aften i Imerovigli
Imerovigli:
Endnu en perle på Santorini. Imerovigli byder på små hyggelige taverner og store naturoplevelser ved den store klippe Skaros, der ligger lige ud for Imerovigli.

Kamari by
Kamari:
En af Santorinis mest populære feriebyer. I Kamari finder du udover en god strand et hav af butikker, cafeer, taverner og restauranter.

Stranden ved Perissa
Perissa:
Perissa ligger på østkysten ca. 10km sydøst for hovedbyen Fira. Perissa er en veludviklet turist by især kendt for sin 7km lange brede sandstrand.

Kirke i Emporio
Emporio:
Traditionel by i det sydlige Santorini. Emporio er omgivet af gamle vindmøller og vinmarker. I byen findes en borg og mange flotte kirker.

Udsigt, Firostefani
Firostefani:
Denne by støder nærmest sammen med Fira, men her er noget mere roligt og afslappet, for nogle måske endda lidt kedeligt, men så er Fira inden for få minutters gå-afstand.