Emporio

Emporio ligger i den sydlige del af Santorini inde midt på øen ca. 3km vest for feriebyen Perissa. Emporio er en af Santorinis største byer, med den største fastboende befolkning. I mange år var Emporio øens handelscentrum hvor lokale fra hele øen kom for at sælge der råvarer på torvet.

Emporio er en hyggelig by at gå rundt i, med små maleriske gader og gamle vindmøller placeret på bjerget Gavrilos der støder op mod byen. Der er en del butikker i byen og nogle få taverner.

En af de gamle vindmøller i Emporio. foto Klearchos Kapoutsis/flickr.com

I Emporio kan du se resterne af middelalderborgen Casteli bygget af Venetianerne. Nord for byen finder man en stor solid firkantet bygning/slot kaldet Goulas. Bygningen fungerede som fæstning, og det var her byens indbyggere beskyttede sig mod pirater der kom til øen.

I Emporio finder en af Santorinis ældste kirker, Palia Panagia (1537e.Kr), der især er berømt for sin træ udskårne kuppel på klokketårnet. Lidt uden for byen på vej mod Fira støder du ind i kirken St. Nicholas Marmarites, der er blevet bygget af marmor fra ruinerne af det gamle tempel for gudinden Vassilia.

Casteli (lille borg) i Emporio, Santorini. foto Klearchos Kapoutsis/flickr.com

 

Har du enten lejet bil eller scooter på din rejse til Santorini, må du ikke snyde dig selv for at ligge vejen forbi denne hyggelige by, hvor du også har mulighed for at opleve lidt af den autentiske græske stemning på øen.